Tak for hjælpen!

Posted by on 15. september 2016

Til alle der var med på arbejdsdagen på Tolv Ege lørdag d. 10. september 2016

 

og de som gerne ville, men ikke kunne denne dag, så er der en liste med opgaver, hvor man blot bruger et par timer ad gangen for at hjælpe os ledere med at vedligeholde vores skønne Tolv Ege, hvor jeres børn tilbringer rigtig mange dejlige timer på lejre og weekender.

 

Sikke en dag det blev igår, der blev virkelig rykket på de lidt større opgaver, imponerende.

  1. Solfangerventilation monteret på badehuset
  2. Sovehytten blev malet færdig, dog mangler 2’den gang, da de løb tør for den grønne maling, dette sørger jeg for at få suppleret op på, da der jo også skal males videre på badehuset.
  3. Sovehytten mangler at blive malet med den grå maling: Under tagudhæng, stolper og gelændre på verandaen hele vejen rundt. ( Lars Falck tager vindskederne den kommende weekend, hvor vi er på lejr deroppe, andre er velkomne til at give en hånd )
  4. Badehuset delvist malet på 2 sider, løb tør for materialer (se ovenfor)
  5. 3/4 del af den nye isolering blev monteret i kålormen over køkkenet i Norskehuset ( mangler ca. 6 plader at montere, spartling, filt og maling, samt slutlister efter malearbejdet ) Sovepladserne er genetableret så de kan bruges.
  6. Alt VVS er gennemgået og serviceret/repareret eller udskiftet i badehuset.
  7. Kålormen i kvistværelset i Museet er færdig, mangler maling. Mangler at lave samme opbygning i den anden side af værelset. Dette giver rigtig mange sovepladser ifht. den gamle indretning.
  8. Flasker og glas er kørt til genbrugspladsen.
  9. Storkøkkenet er sorteret og opmærket, så tingene gerne skulle finde på plads igen efter brug.
  10. Strøm og lys er delvist monteret i værkstedscontaineren, dog mangler der lysarmaturet der skal opsættes og forbindelser til dette færdiggøres.

 

Der er nogle af ovenstående opgaver vi bør få lavet færdigt inden vinterens komme:

 

opgave  3: der skal males videre med den grå maling, materialer er tilstede.

opgave  5: der kan arbejdes på dette efter aftale, da isoleringsmaterialer er tilstede. Hvis man giver den gas, skal jeg have indkøbt spartelmasse, filt og lim, så dette kan afsluttes i samme omgang.

opgave  7: der skal indkøbes 5 liter hvid plastmaling i glans 50 til dette, ellers er det bare at gå igang.

opgave10: dette tager ca. 1-2 timer, kom bare frisk, vi er klar til at åbne containeren for jer.

 

Vi i bestyrelsen vil gerne med dette, have lov til at sige en stor tak til alle jer der knoklede Lørdag d. 10 september, vi glæder os meget til at få det sidste færdigt, så vores allesammens Tolv Ege fortsat vil være et rart sted at komme for jeres børn

 

Er der nu nogen der meget gerne vil komme på TE og tage et par timer når det passer ind i programmet, så send lige en mail til formanden ( Michael Millard – Cmillard@postkasse.net ) så finder vi et tidspunkt og mulighed for at du/I kan få afløb for detteSmiley.

Husk alle jer der er repræsenterer kredsene, send gerne denne liste videre til jeres ledere og forældre, så opgaverne kan fordeles ud på alle, så er det ikke mange timer man hver især skal lægge for at glæde sine børn og ledere i FDF.

 

 

Med Venlig Hilsen

 

På bestyrelsens vegne……

 

Michael Millard

Formand

Kommentarer er lukket